Prag 2018: Sedlec Ossuary

Som jeg tidligere skrevet, er min kæreste George fra Prag, i Tjekkiet. Så vi er naturligvis der nede med jævne mellemrum, for at se hans familie. Denne gang var vi der nede i en weekend, og vi fandt også tid til at køre ud til Sedlec Ossuary, som er en del af vores bucket-list.

Sedlec Ossuary

Jeg tænker at billederne i høj grad taler for sig selv, så jeg behøver nok ikke bruge mange ord på at forklare hvor vild oplevelse det har været. Der er noget underligt over at se knogler og kranier fra så mange mennesker, udstillet på den måde. Når man så tager sig selv i at gå og forestille sig hvem hvert kranie har tilhørt, så bliver det rigtigt mærkeligt. For de har knogler har jo alle gået rundt med en person, med tanker og følelser – ligesom dig og mig. Men nu er de blot knogler, som er hængt op i flotte dekorationer.

Historien

Det er meget gamle knogler du ser her. Ossuariumet blev ifølge deres hjemmeside bygget i år 1400, og mange af knoglerne kom som følge af pesten. Jorden var gjort hellig af en abbed der i 1278 var sendt til Jerusalem af den boheme konge. Han vendte angiveligt tilbage med noget helligt jord, som han hældte over kirkegården. Derfor ville mange gerne have deres kære begravet her, og da pesten kom havde de pludseligt en masse der gerne ville begraves der. Derfor kom ideen om et ossuarium. Men det var først flere hundrede år senere at nogen fik ideen at lave dekorationer med knoglerne.

Antallet af skelletter

Der hersker umiddelbart noget tvivl om hvor mange skelletter der egentlig er. På deres egen hjemmeside står der omkring 40.000-70.000 et sted, mens der et andet sted bare står ca. 40.000. På de papirer der var at læse fra på stedet stod der 60.000. Så lad os holde ved omkring 40.000-70.000, og så blive enige om at det er rigtigt mange mennesker ligemeget om det så er i den lave eller høje ende.

Dekorationerne

Der er nogle vilde dekorationer imellem. Blandt andet koppen, som står i indgangen, og våbenskjoldet er ret vilde. Men lysekronen, som fylder hele midten af rummet, er noget helt for sig selv! Den indeholder mindst en af hver knogle i menneskekroppen. Ifølge wikipedia har vi 206 knogler i kroppen! Det er altså mange knogler, og mange af dem kan man jo se er der mange gange. Den er altså meget speciel, og vi tog os selv i at stå og gætte på hvilke knogler der er hvilke. Den lille engel som ses på første billede, opdagede vi først efter et godt stykke tid. Men da jeg gjorde begyndte jeg helt at grine. At se en engel med en trompet for munden og et kranie på skødet – det løb alligevel med æren som det underligeste. Det er vel meget fint når man tænker over det, men det virker altså også lidt makabert på mig.

Hvor?

Du finder denne seværdighed i Tjekkiet, ca. en times kørsel fra Prag. Så hvis du er på køreferie til/gennem Tjekkiet, er det relativt nemt at komme til, og personligt synes jeg klart det var køreturen værd, selvom vi ikke var der meget mere en 15 min. Er man på ferie i Prag er det nok nødvendigt at leje en bil, da det ikke umiddelbart virkede som et sted der var nemt at komme til med offenligt transport.

Andet fra Prag

Det var det for denne gang, men skal du til Prag kan du her ser mine tidligere indlæg om Prag: Prag2017. Ellers må du endelig huske at subscribe i bunden, så du får en mail hver gang jeg poster et nyt indlæg! Det sker typisk ikke mere end en gang om måneden – nogle gange mindre, så jeg lover dig du ikke bliver spammet (og ellers er det nemt at un-subscribe igen).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *