Juletur til Prag! 🎄🤶🏻🎅🏻🎁 Mine Juleeventyr 2017 – del 1

Nu er vi i december, og for mig betyder det juleeventyr! Min december er nemlig helt booket op, da jeg elsker at rejse i juletiden. Min kalender for december ser således ud:
30. november – 3. december : Prag med min kæreste George
8. – 10. december: Paris med George
15. december: holder juleaften i Danmark
21. – 29. december: Los Angeles med min mor og mormor

Så som i nok kan se er det en travl tid, og jeg er kun hjemme én weekend, hvor vi holder jul med venner og familie. Men hvem elsker ikke en storbytur i december, med julemarkeder og fine dekorationer. Jeg er i hvert fald helt vild med det, og vil opfordre alle til at rejse i denne måned!

Prag i december

Så vi var altså på forlænget weekend i Prag, hvor min kæreste er født og opvokset, og hvor hans familie stadig bor. Vi brugte to nætter på hotel, og den sidste nat sov vi hos min svigerfamilie. Prag er altid en hyggelig by, hvor jeg efterhånden har været rigtigt mange gange, men denne tur var første gang med min kæreste, og første gang i juletiden, hvilket gjorde denne oplevelse meget anderledes fra mine tidligere. George ved selvfølgelig en helt masse om hans egen hjemby, og han var derfor fantastisk som privat guide.

Drop centrum

Mit bedste råd jeg har lært denne tur: drop centrum. Selvfølgelig skal man se bymidten, men Prag har så mange andre fantastiske ting at byde på, som kræver man bevæger sig lidt ud af centrum. Han havde ikke selv sat fod der i mange år, fordi det er så proppet med turister og ‘turistfælder’ – som han kalder det. Det virker også som om, at det generelt ikke er der de indfødte selv bruger deres tid, og dermed ikke der man får den helt autentiske oplevelse af Prag. bevæger man sig uden for centrum er det en helt anden oplevelse man får af byen og dets beboere.

Julemarkeder

Inde i centrum åbnede et stort marked mens vi var der. Desværre valgte vi hurtigt at gå igen, da der simpelthen var for mange mennesker. Dog så vi nogle mindre markeder med små boder rundt omkring, som var meget hyggelige. Dog intet sammenlignet med vores egne, som vi kender dem fra f.eks. Tivoli eller Kongens Nytorv. De kan heller ikke måle sig med dem jeg tidligere har oplevet i udlandet, for eksempel i Paris. Alle boderne sælger næsten det samme, og der er ikke meget spændende at skrive hjem om.

Tjekkisk mad

Selvom jeg har været i Prag en del gange, har jeg aldrig fået tjekkisk mad før. Men det vil jeg råde alle til at gå efter! Det smager virkelig lækkert (i hvert fald når det er lavet rigtigt). Gå efter Svíčková na smetaně (Sirloin beef in cream sauce). Det smager virkelig lækkert, med skiver af “dumplings”. Det smager virkelig fantastisk.

En anden “Bohemian Specialty” er Trdelník. Min kæreste mener ikke, at det er rigtigt det stammer der fra. Men ligemeget hvad kan man få det på næsten hvert gadehjørne, og det smager altså virkelig lækkert!

Hrad Karlštejn

Dette slot var på min bucket list (læs blogindlægget om den her), og derfor var det selvfølgelig noget vi skulle nå at se. Det ligger lidt ude fra Prag, så vi lånte en bil. Det fortrød jeg ikke! Det var en helt fantastisk tur. Man starter med at gå ca. to kilometer op af en rimelig stejl bakke. Man går i en hyggelig by, med søde butikker og Trdelník-boder. Der var desuden et lille julemarked midt på turen, hvor der var folk klædt ud som riddere, og børn der sang julesange. Det var virkelig hyggeligt! Oppe på slottet havde vi booket en engelsk tur, og det var helt fantastisk at høre historien om det imperium det engang var. Bestemt et besøg værd, og endnu et bevis for at min bucket list er guld værd!

Det giver sig selv at jeg skal tilbage til Prag (eftersom min svigerfamilie bor der), men jeg ville ligemeget hvad elske at skulle tilbage, for Prag er virkelig værd at besøge. Det er en undervurderet by, som jeg kun kan anbefale at man besøger. Man kan grine lidt af deres skilte i lufthavnen, som er på både tjekkisk, russisk, engelsk og koreansk (det er altså en lidt sjov blanding hvis du spørger mig).

Lad mig høre hvad i tænker, og del meget gerne jeres oplevelser med Prag. God december, og tak for at læse med. Husk at subscribe ude til højre, for at få mails hver gang der er nyt på bloggen (ingen spam mails)!

Knus Eloïse,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *