Charterrejser

Denne type rejse er der mange delte meninger om, og helt ærligt, står den bestemt ikke øverst på mine yndlingsrejsetyper. Men der er også tidspunkter hvor charterrejsen er ideel – man skal blot vide hvad man går ind til, og have forventningsafstemt det med sig selv.

Charterrejser er en rejse du booker gennem et rejsebureau, som booker både fly og hotel, samt ofte også transport og forplejning (de to sidste kan typisk tilkøbes hvis det ikke er inkluderet). Der er typisk tale om rejser sydpå til sol og strand. Først og fremmest gør det denne rejseform meget nem – når du har betalt én gang, så har du købt hele rejsen. Du skal ikke koncentrere dig om så meget, eller tage stilling til så meget hjemmefra. En anden fordel er at charterfly ikke overbooker, ligesom normale rutefly gør. Det vil sige du aldrig ender i den situation, at personalet i lufthavnen er nødt til at finde passagerer der frivilligt ønsker at tage et andet fly, eller tvinge nogle til at tage et andet fly – det sker ikke så tit igen, men nok oftere end mange mennesker går og tror.

Problemet for mig med charterrejser er som sådan ikke selve rejsemåden, men nok nærmere den gængse charterrejsende. Nu kommer jeg måske til at træde nogle over tæerne, hvilket jeg gerne vil undskylde for på forhånd! Men jeg synes generelt den stereotype charterpassager irriterer mig grænseløst. Jeg har ikke noget imod folk der en gang imellem tager på charterrejse, fordi de bare gerne vil ligge ved en strand/pool, læse en bog og få slappet af – det kan vi alle sammen have brug for. Men dem der KUN tager på charterrejser, som aldrig ønsker rent faktisk at opleve noget kulturelt ude i verden, det er dem der brokker sig over at der bliver serveret lokalt mad på hotellet, dem der lader deres børn styre hotellerne, som små gangstergrupper der render rundt på alle hotellets gange døgnet rundt og larmer. Ifølge flere medier har det engelske rejseselskab Thomas Cook Vacations for nogle år tilbage offentligtgjort en liste, over nogle af de dummeste klager de har fået. De rammer bare mine fordomme så godt! For meget sand på stranden, siesta og topløse kvinder på stranden – problemstillinger jeg kun kan grine af og kun forbinde med charterpassagerer. Siesta er en del af den spanske kultur, forbyd da endelig den spanske kultur, fordi udenlandske turister skal kunne føle sig hjemme…

Jeg har ikke selv børn, men jeg håber virkelig at jeg stadig vil rejse på andet end charterferier hvis jeg får nogle! De skal da også opleve andre kulturer (jeg vil hævde at de fleste charterdestinationer/områder i grækenland, spanien, italien og lignende lande har en meget ens turist-kultur), opleve fascinerende bygningsværker, kunst og lignende, og så er det forældrenes ansvar at gøre det spændende, og i et omfang som et barn kan kapere.

Men altså, charterrejser kan som sagt være gode til bare at få slappet godt af, uden at du behøver at sætte dig vildt meget ind i noget som helst. Bare husk dit badetøj, solcreme og en god bog og så kan det være en rigtig fin ferie, hvis du kan se bort fra de nogle af de andre passagerer (hovedtelefoner til musik i ørerne er et godt råd her!). Bare lov mig at det ikke er den eneste måde du rejser på..

Rejser du uden børn, kan det godt betale sig at se på børnefri-hoteller. Især hvis du ønsker en mere voksen, støjfri og romantisk atmosfære. Derudover vil jeg sige, at vælger man de destinationer hvor spaniere selv tager på ferie, så skal man forvente larm hele dagen, indtil klokken 12 om aftenen (spaniere er generelt mere højlydte end danskere og har meget højere energiniveau på deres ferier (jeg tror ikke de tager på ferie for at slappe af)).

Lad mig høre hvad du tænker om charterrejser og hvad du har af erfaringer. Jeg ved godt mange nok elsker denne rejseform, hvilket jeg selvfølgelig har respekt for (det i lige har læst er jo et blogindlæg og dermed kun min side af sagen, men man har jo heldigvis ret til forskellige meninger!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *