Juletur til Californien! 🎄🤶🏻🎅🏻🎁 Mine Juleeventyr 2017 – del 3

Lidt forsinket, I know, men her kommer 3. og sidste del i mine juleeventyr 2017. Den sidste tur var en uge i Californien, hen over juleaften, sammen med min elskede mor.

Californien

Hvem elsker ikke CA? Det var min første tur til vest-kysten, men helt sikkert ikke sidste! Jeg er helt forelsket i vejret, naturen og alt andet der er at finde i Californien. Vi landede i LA, hvorefter vi kørte direkte til Yosemite. Her var vi en nat, hvorefter turen gik til San Francisco. Efter to nætter i San Francisco, gik turen tilbage ned til LA, hvor vi holdte juleaften. To nætter senere, tog vi til San Diego for en enkelt overnatning. Sidste dag kørte vi tilbage til LA igen, for en enkelt overnatning på et lufthavnshotel, inden turen gik hjem mod København igen. En meget lang køretur, men så er det godt jeg elsker road-trips!!

Yosemite 🏞

Dette sted har jeg svært ved at finde ord for, da det var så smukt, at det kommer til at lyde som ondt i tænderne.. men lad mig prøve alligevel – bær over med mig. Jeg var virkelig overvældet over naturen, som både var blid, rolig og smuk – men også overvældende voldsom. Mit hoved kan på ingen måde forstå størrelsen på dette landskab, der bare fortsætter og fortsætter, mens man kører i flere timer. Det er meget overvældende, og man kan kun blive betaget og grebet i sjælen. Jeg tror i forstår budskabet, og vil lade resten være op til billederne. Det er klart disse ikke kan indramme hele denne oplevelse, men jeg håber de kan give en idé om, hvorfor det helt sikkert burde være på alles bucket-list.

San Francisco 🌉

SF er kendt for mange ting. Desværre nåede vi ikke at få en tur med sporvognene op af de stejle gader. Men vi fik kørt på dem, og hold da op hvor er de vilde! Søløverne fik jeg desværre ikke taget billeder af, men de er altså virkeligt søde! Vi boede lige ved Pier 39 (hvor man skal besøge når man er i SF), og kunne derfor høre dem fra vores hotelværelse. Vi havde også udsigt til Alcatraz, men vi kunne desværre ikke få billetter til at komme der ud, så det må blive næste gang! Det er også godt nok at have en grund til at vende tilbage. Golden Gate Bridge skal man selvfølgelig også hen over. Den er et ikon for ikke bare San Francisco, men hele Californien og USA.

Big Sur

En anden ting der på min bucket-list, er Big Sur. Dette er et område på kysten mellem San Francisco og Los Angeles. Hvis man tager highway 1 fra San Francisco, så kommer man helt naturligt gennem det. Vær dog omærksom på at ruten pt. er lukket et stykke, hvilket giver en omvej på et par timer hen over et stort bjerg på smalle veje… De mener det alvorligt når de stiller skilte om “vej spæret forude”… I Danmark er vi ikke lige vant til +2 timers omveje når der er vejarbejde, så som i nok har regnet ud skulle vi en tur hen over et bjerg, og ankom derfor ret sent den 24. december i Los Angeles. Highway 1 er ikke den hurtigeste vej (slet ikke hvis man skal over et bjerg), men den er helt sikkert turen værd alligevel! Man snyder sig selv hvis man kører af den store motorvej inde i landet. Igen lader jeg billederne forklare resten, men igen vil jeg bare sige, at billederne altså slet ikke retfærdiggør det.

Los Angeles

En helt surrealistisk oplevelse er det, at køre gennem Beverly Hills (90210), hvor det ene palæ er større end det andet. Se Beverly Hilton Hotel, som man ikke mange uger senere kunne se alle de kendte i, til Golden Globes 2018. At gå op og ned af Hollywood Boulevard (Hollywood Walk of Fame), med en Starbucks i hånden. The Hollywood Sign. Det er så underligt at gå der, hvor man ved det hele sker. Der alle idolerne går og bor. Selvom jeg normalt ikke fan-girler særligt meget, så blev jeg stadig helt star-struck af at være i Hollywood.

Vi boede på det mest fantastiske hotel jeg nogensinde har besøgt. Shangri-La er seriøst et hotel i en klasse for sig selv. Du får serveret champagne mens du tjekker ind, og så er personalet søde, venlige og hjælpsomme – ikke fordi de skal være det, men fordi de virkelig har en interesse i hver en gæst, og det kan mærkes. For et par luksus-dage er dette helt fantastisk.

Griffith Observatory

Er du i LA, så tag forbi Griffith Observatory, og nyd en vild udsigt over en kæmpe million-by. Glem ikke også at kigge op (hvis du er der om aftenen, som jeg var) – selvom lyset fra byen selvfølgelig ikke giver den bedste mulighed for stjernehimmel, så er det stadig et fantastisk smukt syn. Indendørs kan man lærer alt om stjerner – og så er der en lille afdeling med Tycho Brahe (som man kan blive lidt stolt over som lille dansker).

Shopping

Tag nogle penge med. Det er alt jeg behøver at sige, for hold da op hvor kan man bruge mange af dem.. Man behøver selvfølgelig ikke, bevares, men er man som mig, så er det et rigtigt godt råd. jeg fik i hvert fald købt nok MAC og Bobbi Brown, som er en af mine helt store afhængigheder.

Det var det for nu,

Jeg håber du måske har fået lidt inspiration, og du er som altid velkommen til at kommentere både kommentarer og spørgsmål nedenfor.. Desværre har jeg ikke nogle rejser planlagt endnu, men mon ikke der dukker noget op snart. Så hvis du ikke allerede har gjort det, så gå ud i siden, eller ned i bunden, og subscribe på Travelio.dk. Så får du en mail hver gang der er et nyt blogindlæg. Det er ca. en gang om ugen, nogle gange mindre, og din mail bruges ikke til andet!

Mange søde kindkys,
Eloïse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *